Forfatter

Frederik Madsen, født 1963, cand.jur., har gennem hele sit liv interesseret sig for redningskorpsenes historie og egenart, som han har skrevet flere bøger om. Initiativtager til Museum for Zone-Redningskorpset, som i dag er en statsanerkendt samling under Danmarks Tekniske Museum. Formand for Zone-Redningskorpsets Venner, en landsdækkende støtteforening med flere lokalafdelinger.

Forskningsprojektets følgegruppe:

Joachim Lund, Associate professor, PhD Centre for Business History Department of Management, Politics and Philosophy
Kurt Jacobsen, Professor, Dr.Phil. Centre for Business History, Copenhagen Business School
Tim Ole Simonsen, BA i historie og formidling, Operationschef og Indsatsleder Hovedstadens Beredskab

Forskergruppen udtaler

I regi af CBS, Centre for Business History, har Frederik Madsen påtaget sig at undersøge og skrive Zone-Redningskorpsets historie under besættelsen med henblik på udgivelse i bogform til forventelig udgivelse i 2023.

Zone-Redningskorpset varetog under besættelsen opgaver indenfor vitale samfundsopgaver som ambulancekørsel, ambulanceflyvetjeneste, redningsarbejde og brandslukning mv. Opgaverne blev udført for staten, amterne, kommunerne og private. Undertegnede følgegruppe har haft lejlighed til at læse de første ca. 250 sider med tilhørende noter og litteraturliste.

Det foreliggende arbejde udgør et væsentligt, velskrevet og spændende bidrag til historien om Danmark under besættelsen, i dette tilfælde i form af et værk om en usædvanlig erhvervsvirksomhed med en ikke mindst under besættelsen stor samfundsmæssig betydning, hvis ledelse måtte balancere mellem mange modsatrettede hensyn og interesser for at holde virksomheden kørende.

Vi giver projektet vor bedste anbefaling og udtaler, at det fortjener økonomisk støtte til færdiggørelse og udgivelse.

København 4. marts 2021

Hvis du kan hjælpe os med oplysninger kontakt venligst:

Zone-Redningskorpsets Venner

Historisk Datasektion

info@zone-redningskorpset.dk

Frederik Madsen

tlf. 40430250

Zonen - et redningskorps under besættelsen

Ubegribelige historier om reddere, forretningsfolk, frihedskæmpere, nazister,
stikkere, svindlere og opportunister i en samfundsvital virksomhed

Introduktion til projektet

Med den private virksomhed Zonen som case undersøger projektet hvordan beredskabet til beskyttelse af civilbefolkningen fungerede på et frit konkurrenceudsat marked for offentlige ydelser.
Den danske politik under besættelsen ”Vi opnåede da, at København ikke blev bombarderet, og at landet ikke blev ødelagt” handlede først og sidst om at skåne Danmark for krigshandlinger.
I kraft af de opgaver af offentlig karakter, som redningskorpsene skulle løse, samtidig med at de på kommercielt grundlag skulle tjene penge for at opretholde driften, kom korpsenes ledelser ofte til at stå i dilemma mellem besættelsesmagten, det offentlige Danmark, danske nazister og frihedsbevægelsen. Geografisk kommer projektet til at dække så godt som alle landsdele.
Projektet kommer til at trække tråde til nutidige, aktuelle problemstillinger, navnlig i relation til spændingsfeltet mellem privat og offentlig opgavevaretagelse og i forhold til konkurrenceudsættelse af offentlige opgaver.
Bogen, tre bind på hver ca. 250 sider, rigt illustreret, opbygges som en antologi, hvor hvert hovedkapitel kan læses som en selvstændig, afsluttet historie.
Projektet er forankret i et samarbejde mellem Centre for Business History, Copenhagen Business School og Danmarks Tekniske Museum. Der er nedsat en uafhængig forskergruppe som leverer sparring og sikrer forskningsmæssig kvalitet.
Danmark havde dengang to konkurrerende redningskorps, Falck og Zonen. Zonen var leverandør af ca. 1/4 af det primære civile beredskab på brand, rednings- og ambulanceområdet.
Det er velbeskrevet, at redningskorpsene i kraft af de frie markedsmuligheder kom til at indtage en særstilling i det danske samfund som gjorde, at de blev opfattet som offentlige institutioner på linje med myndigheder og koncessionerede selskaber. Under besættelsen gjaldt det i særlig grad for Zonen, der rådede over Danmarks eneste ambulanceflyvetjeneste.
Projektet blev påbegyndt i januar 2020. I skrivende stund er ca. 2/3 af kildematerialet tilvejebragt navnlig i Rigsarkivet, mens ca. 1/2 af manus er ”færdigt”, når bortses fra redaktion, korrekturlæsning m.v.
Zone-Redningskorpsets Venner står for indsamling af projektmidler og administration.
Vanløse i september 2023
Frederik Madsen

Tentativ indholdsoversigt pr. februar 2024

Bind I:

Udgivelsen er støttet af Ellehammerfonden med kr. 75.000

Bind I: Zonen mellem besættelsesmagt, krig og forretning [Udgivelse 2024]
Dette binds fokus er de særlige ambulance- og redningsopgaver mv., der var udløst af krig og besættelse, herunder opgaver for besættelsesmagten og værnemagere:

Kapitel 1 Introduktion til fremstillingen

Kapitel 2 Tragedien i Kattegat ”Færdigt”
I 1939 oprettede Zonen station i Horsens, en stor dansk provinsby, hvor Falck havde godt fat. Initiativtageren og lederen i Horsens Arthur Petersen var også en slags skyggeleder for Zonen i Vejle, som ikke mindst i det sidste krigsår havde ledelsesmæssige udfordringer, også i forhold til danske nazister. Zonens virksomhed som brandvæsen i skarp konkurrence med Falck afdækkes bl.a. ved hjælp af Justitsministeriets Brandudvalgs sagsakter.
Kapitlets egentlige oprindelige omdrejningspunkt er da rutebåden mellem Horsens og Endelave Agda i 1944 gik på en mine og 14 mennesker mistede livet – deraf overskriften.
Vi har et meget righoldigt billedmateriale til dette kapitel.

Kapitel 3 Zone-lederen der legede med ilden ”færdigt”
Zonens århusianske ledelse var medlem af DNSAP og indgik aftale med besættelsesmagten om etablering af et vagtkorps, ligesom der blev udført diverse opgaver for tyskerne. Zonens historie i Århus afdækkes og der stilles spørgsmål ved det forsvarsskrift, som stationslederen skrev efter krigen. Sagen om efterbetaling afdækkes. Hares rolle som ansvarlig for driften i Jylland diskuteres i relation til, at Zonen ikke mindst i Jylland havde flere uheldige relationer.

Kapitel 4 Min far var besat af en gal ambulance ”færdigt”
Edmund Schmidt oprettede i 1941 station i Aalborg. Han svindlede med benzintildelingen, begik bedrageri, var involveret i returkommission og havde ulovlige våben. Hele stationen blev udsat for omfattende politiundersøgelse, som førte til domfældelse. Sagen afdækkes, og Schmidts historie, der omfatter mindst tre forgæves forsøg på at etablere et nyt dansk ambulanceselskab / redningskorps, beskrives.
Efter Schmidt blev stationen flyttet til vognmand Anders Winther, der også var værnemager.
Som stationsleder ansattes Stig Frisholt, som via sit engagement i Modstandsbevægelsen var med til at rette op på Zonens blakkede image i byen.

Kapitel 5 Smæk med grydelåg og i bagdelen ”færdigt”
Kapitlet handler om perioden fra politiet blev opløst af besættelsesmagten 19. september 1944 til befrielsen, og Zonens opgaver med at sikre lov og orden i perioden. Kapitlet viser ikke mindst, hvor voldeligt samfundet var på den tid, og hvor accepteret det var at anvende vold. Også Zonens folk deltog i et vist omfang i volden.

Kapitel 6 Bornholm, Brandvæsen og Bombardement ”færdigt”
Under besættelsen stod Zonen for ambulancekørsel og redningsarbejde på Bornholm.
Begge Zonens stationer blev ødelagt ved bombardementerne. Redningsarbejdet i Rønne og Nexø i maj 1945 beskrives.

Zonen folk befrier en indespærret person efter Schalburgtage mod Randers Socialdemokrat marts 1945
Allieret bombeangreb i Vejle maj 1942

Bind II: Zonen mellem besættelse og forretning [Udgivelse 2025]

Dette binds fokus er hvordan optakten til krig og besættelsen både var én stor disruption af Zonens virksomhed, men også en mulighed for at skabe nye forretninger og positiv goodwill hos myndigheder og befolkning

Kapitel 7 Relationer og Redningskorps ”færdigt”
Om hvordan Wiboltt op gennem 1930’erne arbejder med relationer som led i at etablere Zonen i København.

Kapitel 8 Jenny Kammersgaard og Zonen ”færdigt”
Zonens opgaver som ledsagebåd for Jenny Kammersgaard i 1930’erne og 1943 beskrives. Det dokumenteres, at Jenny Kammersgaard i langt højere grad end den seneste litteratur om hende afdækker, plejede tyske forbindelser.
Der stilles i forlængelse heraf spørgsmålstegn ved byen Horsens ”frikendelse” af Jenny Kammersgaards rolle under besættelsen ved i 2020 at opkalde en ny vej i byens nye luksuriøse havneboligkvarter efter hende.

Kapitel 9 Zonens egen vinterkrig – om ambulancer til Finlandskrigene ”færdigt”
Wiboltts engagement med at sende ambulancer til Finland under Vinterkrigen 1939/40 og under Fortsættelseskrigen 1941. Navnlig for den sidste krigs vedkommende kom Wiboltt i nærkontakt med dansk-tyske kredse, som synes uforenelige med hans ”Befrielsesnotat” fra maj 1945. Desuden den såkaldte Elmose-sag, som var tæt på at føre til Wiboltts personlige kollaps og som fik store konsekvenser for de interne relationer mellem de tre ejere af virksomheden.

Kapitel 10 Bombehold, Thielesvej og shitstorm ”færdigt”
Zonens arbejde med at fjerne ueksploderede bomber (forsagere), katastrofen på Thielesvej i august 1943 hvor assistent Richard Nielsen blev dræbt, og den efterfølgende uprofessionelle håndtering af erstatningssagen i medierne.

Kapitel 11 Ambulanceflyvning og polioepidemi ”påbegyndt”
Ambulanceflyvningens betydning under besættelsen, eksemplificeret ved udvalgte historier om ambulanceflyvning, undsætningsflyvning og flyvning med grev Folke Bernadotte i maj 1945. Ambulanceflyvningen, og ikke mindst bygningen af KZ-IV ambulanceflyet i 1943-44, udgjorde formentlig et af højdepunkterne både i Zonens og i Wiboltts personlige karriere. Endvidere beskrives polioepidemien, hvor ambulanceflyvningen spillede en særlig rolle samt Zonens kontrakt med Sundhedsstyrelsen om udrykning med den kunstige lunge.

Bind III: Zonen mellem modstandskamp og forretning [Udgivelse 2026]
Dette binds fokus er ledelsens og medarbejdernes manøvrering i spændet navnlig mellem Modstandsbevægelsen og forretningen.

Kapitel 12 Den uhellige alliance ”færdigt”
Læseren præsenteres for personkonstellationen Reinholdt Hansens enke ”Loys”, den nazistiske ex. fængselsbetjent Sigurd Pedersen, kendt fra Scherfigs Frydenholm som ”Æblemorderen” og det fremtrædende medlem af Holger Danske Kristian Kisling, som i en fælles, uskøn alliance forsøgte at vippe Wiboltt af pinden som ansvarlig for driften i København.

Kapitel 13 Zonen blev døden ”færdigt”
Historien om to unge mænd, der misbrugte deres stillinger i Zonen som stikkere for besættelsesmagten. Hvem var de, hvorfor var Zonen et relevant sted for stikkere og levede ledelsen op til sit ansvar om at undgå dansk-tysk infiltration? Hvilke konsekvenser fik deres død for deres familie? Den ene af de to efterlod sig en søn, som er identificeret og interviewet. Interviewet viser, at drabet på hans far fik store konsekvenser for ham i form af bortadoption.

Kapitel 14 Modstandsfolk i Zonen ”ikke påbegyndt” / ca. 30 registrerede personer
Registrant over de modstandsfolk, som var ansat i Zonen med ikke mindst Modstandsdatabasen som en væsentlig kilde, udarbejdes en samlet oversigt over Zonen folk, der var aktive i Modstandsbevægelsen. Et par af disse tages ud til særlig beskrivelse, formentlig Knud Hanson i Skanderborg og Jørgen G. Bergh i Flyvetjenesten. Andre er behandlet indgående i andre kapitler, det gælder ikke mindst Børge Schrøder, Christian Kisling og Stig Frisholt.

Kapitel 15 Fra intern strid til verdenskrig ”påbegyndt”
Om overgangen fra fredstid til krig og besættelse, samt opgaver og drift under de ændrede forhold i årene 1939 til 1945. Opsamlingskapitel i forhold til alt det, der ikke naturligt falder ind under et af de andre kapitler

Kapitel 16 Zonen post besættelsen ”ikke påbegyndt”
Efter ophøret af besættelsen fik Zonen flere opgaver, både med at hente koncentrationslejrfanger og med at rydde op i tyske efterladenskaber mv.

Kapitel 17 Konklusioner og perspektivering ”ikke påbegyndt”

1943 - Den døende Zonen redder Richard Nielsen bæres til ambulancen efter en bombesprængning under et oprydningsarbejde