Se mere
- Zonen Helsingør
- Zonen Holbæk
- Zonen Gelsted
- Generalforsamling 2025
- Nytår 2025
- Generalforsamling 2024
- Generalforsamling 2023
- Nytår 2023
- Generalforsamling 2022
- Generalforsamling 2021
- Nytår 2020
- Præsentation af sprøjten 2019
- Generalforsamling 2019
- Nytår 2019
- Generalforsamling 2018
- Nytår 2018
- Generalforsamling 2017
- Nytår 2017
- Generalforsamling 2016
- Nytår 2016
- Nytår 2015
- Nytår 2014
- Nytår 2013
- Zonen Randers
- Flyve-Ambulance-Tjenesten
- Historisk Datasektion
- Modelbygger

Zonen Gelsted
CVR 35172793
Holmegården
Søndergade 78
5591 Gelsted
Formand
Børge Andersen
Tlf. 22 47 98 95
zonen.gelsted@gmail.com
Generalforsamlingen blev afholdt den 22. april 2025

Formandsberetning ved Generalforsamlingen for foreningen Zonen Gelsted den 22. april 2025 kl. 19.00
Årsberetning 2024/25
Kære alle,
2024 har været et spændende år med både små og store aktiviteter. Hovedfokus har været indretningen af pavillonen og forberedelserne til at samle motorpumpen, den afsluttende maling er nu indkøbt til pumpen og arbejdet kan så småt gå i gang.
I pavillonens ene afdeling har vi fået opsat hylder med effekter fra Ib Sevanders museum, og vi er i gang med at opsætte billedrammer på væggen, som skal indeholde Zonen Gelsteds historie fra 1936 til 1962, som til sammen skal danne rammen til en lille udstilling.
I den anden afdeling af pavillonen, med opholdsrummet, har vi hængt billeder og diplomer op på væggen, herunder de flotte diplomer fra Genbrugsbutikkens udlodninger, som vi fortsat nyder godt af.
En ny PC med en ekstra stor skærm er også blevet indkøbt, så vi kan fremvise de mange billeder fra sprøjtens restaurering. Jeg er stadig i gang med at gennemgå materialet og glæder mig til de på et tidspunkt kan fremvises.
Sommerens højdepunkter inkluderede en dejlig sommerfest i juli måned, hvor Anne og Torben inviterede os til helstegt pattegris. Og i uge 33 nød vi sammen med vores hustruer en hyggelig aften i spiseteltet på Gelsted Marked, hvor vi også udstillede sprøjten sammen med andre flotte veteranbiler.
Sprøjten har desuden været en eftertragtet gæst til flere jubilæer og konfirmationer. Den har også klaret en særlig opgave, da Falcks veterankøretøj fra Egeskov fik motorskade og måtte melde afbud til et jubilæum i Ejby. Her trådte vores sprøjte til, og takket være Leif ”Fiffer” Hansen blev opgaven løst til alles tilfredshed.
Vi har også deltaget i Falcks årlige “Falck-Dag” på Egeskov, hvor sprøjten var udstillet sammen med køretøjer fra Zonens Venner i Helsingør og Nyvang.
Endelig deltog Leif ”Fiffer” Hansen og undertegnede i Zonens Venners formandsmøde på Falck Museet på Egeskov.
Her til sidst vil jeg gerne takke jer alle for et godt samarbejde i 2024. Vi har desværre været hæmmet af en del sygdom i årets løb, men ser nu frem til foråret, hvor solen og varmen forhåbentlig samler os igen med fornyede kræfter.
God sommer Børge Andersen