Fra projektidé til realitet
Ved tryk på billederne herunder bliver du linket til de omtalte dokumenter
Zone-Redningskorpsets Venner er, sammen med andre interessenter, af et bredt udvalg af Folketingets partier, blevet bevilget kr. 1.000.000,00 til at undersøge den tekniske kulturarv i Danmark.
Opgaven lyder, jf. Folketingets aktstykke 290 Folketingsåret 2024/25:
Teknisk kulturarv
Bevillingen gives som projektstøtte til nedsættelse af en arbejdsgruppe, der skal gennemføre en undersøgelse af teknisk kulturarv. Bevillingen gives til Zone-Redningskorpsets Venner i et evt. samarbejde med, HITEK Ingeniørforeningen i Danmark (IDA)s selskab for historisk teknologi), Teknisk Museums Venner, Motorhistorisk Samråd og Dansk Vejhistorisk Selskab mv. med henblik på, at de nedsætter en arbejdsgruppe med deltagelse af de andre interessenter. Tilskuddet udmøntes med afsæt i en konkret projektbeskrivelse med budget for tilskuddets anvendelse. Bevillingen administreres af Slots- og Kulturstyrelsen.
Aktstykket blev godkendt af Folketingets Finansudvalg i august 2025.
Slots- og Kulturstyrelsen har den 30. januar 2026 godkendt projektbeskrivelsen af 7. december 2025 og projektet er herefter sat i gang.
Kontakt: Frederik Madsen, 40430250, mail info@zone-redningskorpset.dk
1. Styregruppemøde den 5. marts 2026 hos Grundfos i Bjerringbro
Torsdag den 5. marts 2026 holdt styregruppen bag projektet TEKA om bevaring og formidling af teknisk kulturarv sit første møde på GRUNDFOS i Bjerringbro. Projektet er støttet af Slots- og Kulturstyrelsen med 1. mio. kr. til Zone-Redningskorpsets Venner, og skal på tværs af foreningsdrevne samlinger, virksomhedsmuseer og statsstøttede museer kortlægge, hvordan de seneste 200 års historie om det tekniske Danmark bevares og formidles.
Alle med interesse for projektet vil få mulighed for at følge det i en Virtuel Følgegruppe, hvor vi lige skal have noget IT på plads, før vi kan gå i gang med at modtage tilmeldinger.
På billedet fra venstre Ole Lauridsen, Teknisk Museums Venner, Michael Deichmann, Motorhistorisk Samråd, Frederik Madsen, formand for Styregruppen, Jens Hvidberg, formand Teknisk Museums Venner, Steen Rode-Møller, formand Motorhistorisk Samråd, Christina Louise Lykkeberg Sørensen, museumsinspektør Energimuseet – Danish Museum of Energy, Flemming Petersen, projektleder, Energi og Samfund, Sissel Bjerrum Fossat, museumsinspektør Museum Odense og Kristoffer Jensen, Grundfos, formand for Den udførende Projektgruppe.
Vi glæder os meget til arbejdet, samarbejdet og resultatet. F
Tirsdag den 16. juni 2026 holdt styregruppen bag projektet TEKA om bevaring og formidling af teknisk kulturarv sit andet møde. Mødet var ekstraordinært og blev holdt som e-møde. Baggrunden var, at der er opstået problemer i samarbejdet med Danmarks Tekniske Museum. På den baggrund besluttede styregruppen, at anmode Slots- og kulturstyrelsen om tilladelse til at sætte projektet i bero indtil konflikterne er løst.
DOWNLOAD Referat 2. styregruppemøde 16. juni 2026 i TEKA
