Se mere
Forfatter
Forskningsprojektets følgegruppe:
Forskergruppen udtaler
I regi af CBS, Centre for Business History, har Frederik Madsen påtaget sig at undersøge og skrive Zone-Redningskorpsets historie under besættelsen med henblik på udgivelse i bogform til forventelig udgivelse i 2023.
Zone-Redningskorpset varetog under besættelsen opgaver indenfor vitale samfundsopgaver som ambulancekørsel, ambulanceflyvetjeneste, redningsarbejde og brandslukning mv. Opgaverne blev udført for staten, amterne, kommunerne og private. Undertegnede følgegruppe har haft lejlighed til at læse de første ca. 250 sider med tilhørende noter og litteraturliste.
Det foreliggende arbejde udgør et væsentligt, velskrevet og spændende bidrag til historien om Danmark under besættelsen, i dette tilfælde i form af et værk om en usædvanlig erhvervsvirksomhed med en ikke mindst under besættelsen stor samfundsmæssig betydning, hvis ledelse måtte balancere mellem mange modsatrettede hensyn og interesser for at holde virksomheden kørende.
Vi giver projektet vor bedste anbefaling og udtaler, at det fortjener økonomisk støtte til færdiggørelse og udgivelse.
København 4. marts 2021
Hvis du kan hjælpe os med oplysninger kontakt venligst:
Zone-Redningskorpsets Venner
Historisk Datasektion
info@zone-redningskorpset.dk
Frederik Madsen
tlf. 40430250
Zone-Redningskorpset mellem nazisme og frihedskamp - et forskningsprojekt om Zonen under besættelsen
Ubegribelige historier om reddere, forretningsfolk, frihedskæmpere, nazister,
stikkere, svindlere og opportunister i en samfundsvital virksomhed
Introduktion til projektet
Med den private virksomhed Zonen som case undersøger projektet hvordan beredskabet til beskyttelse af civilbefolkningen fungerede på et frit konkurrenceudsat marked for offentlige ydelser.
Den danske politik under besættelsen ”Vi opnåede da, at København ikke blev bombarderet, og at landet ikke blev ødelagt” handlede først og sidst om at skåne Danmark for krigshandlinger.
I kraft af de opgaver af offentlig karakter, som redningskorpsene skulle løse, samtidig med at de på kommercielt grundlag skulle tjene penge for at opretholde driften, kom korpsenes ledelser ofte til at stå i dilemma mellem besættelsesmagten, det offentlige Danmark, danske nazister og frihedsbevægelsen. Geografisk kommer projektet til at dække så godt som alle landsdele.
Projektet kommer til at trække tråde til nutidige, aktuelle problemstillinger, fx i relation til forskydningen i opgavefordelingen mellem offentlig og privat foretagsomhed, civilbeskyttelsens fornyede aktualitet under katastrofer og krig, konkurrencen på markedet for brand- og redningsydelser etc.
Bogen, tre bind på hver ca. 250 sider, rigt illustreret, opbygges som en antologi, hvor hvert hovedkapitel kan læses som en selvstændig, afsluttet historie.
Projektet er forankret i et samarbejde mellem Centre for Business History, Copenhagen Business School og Danmarks Tekniske Museum. Der er nedsat en uafhængig forskergruppe som leverer sparring og sikrer forskningsmæssig kvalitet.
Danmark havde dengang to konkurrerende redningskorps, Falck og Zonen. Zonen var leverandør af ca. 1/4 af det primære civile beredskab på brand, rednings- og ambulanceområdet.
Det er velbeskrevet, at redningskorpsene i kraft af de frie markedsmuligheder kom til at indtage en særstilling i det danske samfund som gjorde, at de blev opfattet som offentlige institutioner på linje med myndigheder og koncessionerede selskaber. Under besættelsen gjaldt det i særlig grad for Zonen, der rådede over Danmarks eneste ambulanceflyvetjeneste.
Projektet blev påbegyndt i januar 2020. I skrivende stund er ca. 2/3 af kildematerialet tilvejebragt navnlig i Rigsarkivet, ligesom ca. 2/3 af manus er ”færdigt”, når bortses fra redaktion, korrekturlæsning m.v.
Zone-Redningskorpsets Venner står for indsamling af projektmidler og administration.
Frederiksberg i april 2024
Frederik Madsen
Tentativ indholdsoversigt pr. april 2024
Overordnet, hurtig introduktion til Zonen og ledelsen / ejerne
Zone-Redningskorpset [Zonen, ZR] blev etableret i 1930, hvor de tre stiftere Peder Alfred Reinholdt Hansen [Reinholdt Hansen], Christian Johannes Hare [Hare] og Eigil Juel Wiboltt [Wiboltt], brød med Falck, der var stiftet i 1906, og tog et antal stationer på Sjælland og Lolland-Falster med sig. Med dette udgangspunkt påbegyndtes opbygning af et landsdækkende, navnlig priskonkurrerende redningskorps med hovedsæde i Eskilstrup på Falster. Efter nogle indledende år med kaotiske ledelsesforhold, hvor virksomheden var ved at brække midt over, nåede man fra 1938 frem til en geografisk opdelt ledelsesmodel, der stort set kom til at fungere frem til Zonen blev solgt til Falck i 1962: Reinholdt Hansen stod for Lolland-Falster og Sydsjælland, og Hare for aktiviteterne vest for Storebælt. Wiboltt var ansvarlig for København, resten af Sjælland, Bornholm samt ambulanceflyvning. I august 1940 meldte Reinholdt Hansen sig ind i DNSAP. I januar 1943 afgik Reinholdt Hansen ved døden, hvorefter hans ansvarsområder overtoges af Hare med enken Louise [Loys] som fortsat medejer.
Projektet indledes med en særudgivelse i 2024 om Zonen på Bornholm under besættelsen med titlen “Bornholm, Brandvæsen og Bombardement”
Under besættelsen stod Zonen for ambulancekørsel og redningsarbejde på Bornholm. Redningsarbejdet i Rønne og Nexø i efter bombardementerne i maj 1945, hvor begge Zonens stationer blev ødelagt, beskrives.
Bind I:
Udgivelsen er støttet af Ellehammerfonden med kr. 75.000
Bind I: ZONEN MELLEM NAZISME OG FORRETNING [Udgivelse 202X]
Bind I indledes i kapitel 1 ”Relationer og Redningskorps”, der handler om Wiboltts arbejde med op gennem 1930’erne at etablere Zonen i København og om implikationerne i overgangen fra fredstid til krig og besættelse.
I kapitel 2 ”Jenny Kammersgaard og Zonen” dokumenteres, at langdistancesvømmeren Jenny Kammersgaard plejede tyske forbindelser, og at Zonen i nogen grad var fedtet ind i aktiviteterne.
Kapitel 3 ”Zonens egen vinterkrig” handler om Wiboltts engagement med at sende ambulancer til Finland under Vinterkrigen 1939/40 og under Fortsættelseskrigen 1941. Desuden fortælles om Elmose-sagen, hvor en bedragerisk medarbejders handlinger fik store konsekvenser for de interne relationer mellem de Zonens tre ejere.
Kapitel 4 ”Gestapo-manden” handler om en abonnementstegner, der misbrugte sin stilling i Zonen til at arbejde for besættelsesmagten.
Bindet afsluttes med kapitel 5 ”Zone-lederen, der legede med ilden”, som beskriver Aarhus-stationen, der pga. sin nazistiske ledelse og opgaver for Værnemagten kom til at spille en central rolle for Zonens nazistiske eftermæle helt op til i dag. Tidsmæssigt kommer første bind navnlig til at omhandle besættelsens første år, hvor tilknytningen til de nazistiske kredse og ideer var stærkest.
Efter kapitel 5 afrundes med en samlet opsamling og konklusion samt noter.
Bind II: ZONEN MELLEM KRIG OG FORRETNING [Udgivelse 202X]
Bind II samler de kapitler, der handler om nye opgaver og vilkår under besættelsen.
Bindet indledes med kapitel 6 ”Falck byder Zonen velkommen til Horsens”, der handler om Falcks bestræbelser på at lægge hindringer i vejen for Zonens etablering i Horsens i 1939.
Kapitel 7 beskriver Zonens opgaver for Sundhedsstyrelsen under polioepidemien samt ambulanceflyvetjenesten, ikke mindst under isvintrene. Disse to kapitler har således ikke meget at gøre med de opgaver, der var affødt af krig og besættelse.
Kapitel 8 ”Bombehold, Thielesvej og shitstorm”, handler om Zonens engagement med at fjerne forsagere, og om assistent Richardt Nielsen, der blev dræbt i tjenesten i 1943.
Kapitel 9 ”Min far var besat af en gal ambulance”, er en ubegribelig historie fra Aalborg, hvor der blev svindlet med både benzinrationering og regnskaber ved løsning af nye opgaver som følge af tysk tilstedeværelse.
I kapitel 10 ”Tragedien i Kattegat” fortælles om rutebåden Agdas forlis med tab af 14 menneskeliv, som var den største civile skibskatastrofe under besættelsen.
Det sidste kapitel 11 ”Smæk med grydelåg og legitimeret vold” kommer rundt i stort set hele Danmark med historier fra Zonens opgaver med lov og orden i den politiløse tid fra politiets opløsning den 19. september 1944 til befrielsen.
Efter kapitel 11 afrundes med en samlet opsamling og konklusion samt noter.
Bind III: ZONEN MELLEM FRIHEDSKAMP OG FORRETNING [Udgivelse 202X]
Hvor Zonen i bind I vil komme til at fremstå som nazificeret, vil historierne i bind III trække i modsat retning og i de første kapitler fokusere på involveringen i Modstandsbevægelsen.
Med forbehold for, at tingene kan ændre sig, efterhånden som jeg får genbearbejdet stoffet, lægges der ud i kapitel 12 Zonen på ”Frederiksberg under besættelsen” [arbejdstitel], hvor opgaven er at søge at verificere oplysningerne i et notat, Wiboltt skrev i befrielsesdagene om Zonens hjælp til Modstandsbevægelsen.
Kapitel 13 ”Den uhellige alliance”, er endnu en af fremstillingens mere utrolige historier, der handler om hvordan ”Loys”, en nazistisk eksfængselsbetjent og et fremtrædende Holger Danske medlem fandt sammen i et fælles kupforsøg mod Wiboltt.
Kapitel 14 ”Zonen blev døden” er en ulykkelig historie om en kun 17-årig stikker, der blev likvideret kort før befrielsen, fordi han havde fået job på Zonens vagtcentral og derved kom til at udgøre en akut fare for Modstandsbevægelsen.
I kapitel 15 ”Modstandsfolk i Zonen” opstilles en slags registrant over identificerede modstandsfolk ansat i Zonen. Herefter forlades temaet med Modstandsbevægelsen, der afrundes med opsamling og konklusion.
Inden kapitel 17 ”Konklusioner og perspektivering på historierne i de tre bind”, fortæller jeg i kapitel 16 ”Zonen post besættelsen” om Zonens opgaver med at hente koncentrationslejrfanger, med at rydde op i tyske efterladenskaber mv. og om ulykker som følge af krig og besættelse opstået efter befrielsen, som f.eks. da rutebåden Kjøbenhavn i 1948 stødte på en mine med mange druknede til følge.
