Forfatter

Frederik Madsen, født 1963, cand.jur., har gennem hele sit liv interesseret sig for redningskorpsenes historie og egenart, som han har skrevet flere bøger om. Initiativtager til Museum for Zone-Redningskorpset, som i dag er en statsanerkendt samling under Danmarks Tekniske Museum. Formand for Zone-Redningskorpsets Venner, en landsdækkende støtteforening med flere lokalafdelinger.

Forskningsprojektets følgegruppe:

Joachim Lund, Associate professor, PhD Centre for Business History Department of Management, Politics and Philosophy
Kurt Jacobsen, Professor, Dr.Phil. Centre for Business History, Copenhagen Business School
Mette Møller, cand.mag., historiker og forfatter
Tim Ole Simonsen, BA i historie og formidling, Operationschef og Indsatsleder Hovedstadens Beredskab

Forskergruppen udtaler

I regi af CBS, Centre for Business History, har Frederik Madsen påtaget sig at undersøge og skrive Zone-Redningskorpsets historie under besættelsen med henblik på udgivelse i bogform til forventelig udgivelse i 2023.

Zone-Redningskorpset varetog under besættelsen opgaver indenfor vitale samfundsopgaver som ambulancekørsel, ambulanceflyvetjeneste, redningsarbejde og brandslukning mv. Opgaverne blev udført for staten, amterne, kommunerne og private. Undertegnede følgegruppe har haft lejlighed til at læse de første ca. 250 sider med tilhørende noter og litteraturliste.

Det foreliggende arbejde udgør et væsentligt, velskrevet og spændende bidrag til historien om Danmark under besættelsen, i dette tilfælde i form af et værk om en usædvanlig erhvervsvirksomhed med en ikke mindst under besættelsen stor samfundsmæssig betydning, hvis ledelse måtte balancere mellem mange modsatrettede hensyn og interesser for at holde virksomheden kørende.

Vi giver projektet vor bedste anbefaling og udtaler, at det fortjener økonomisk støtte til færdiggørelse og udgivelse.

København 4. marts 2021

Hvis du kan hjælpe os med oplysninger kontakt venligst:

Zone-Redningskorpsets Venner

Historisk Datasektion

info@zone-redningskorpset.dk

Frederik Madsen

tlf. 40430250

Zone-Redningskorpset mellem nazisme og frihedskamp - et forskningsprojekt om civilbeskyttelsen under besættelsen

Ubegribelige historier om reddere, forretningsfolk, frihedskæmpere, nazister,
stikkere, svindlere og opportunister i en samfundsvital virksomhed

Introduktion til projektet

Med den private virksomhed Zonen som case undersøger projektet, hvordan beredskabet til beskyttelse af civilbefolkningen fungerede på et frit konkurrenceudsat marked for offentlige ydelser.
Den danske politik under besættelsen ”Vi opnåede da, at København ikke blev bombarderet, og at landet ikke blev ødelagt” handlede først og sidst om at skåne Danmark for krigshandlinger.
I kraft af de opgaver af offentlig karakter, som redningskorpsene skulle løse, samtidig med at de på kommercielt grundlag skulle tjene penge for at opretholde driften, kom korpsenes ledelser ofte til at stå i dilemma mellem besættelsesmagten, det offentlige Danmark, danske nazister og frihedsbevægelsen. Geografisk kommer projektet til at dække så godt som alle landsdele.
Projektet trækker tråde til nutidige, aktuelle problemstillinger, fx i relation til forskydningen i opgavefordelingen mellem offentlig og privat foretagsomhed, civilbeskyttelsens fornyede aktualitet under katastrofer og krig, konkurrencen på markedet for brand- og redningsydelser etc.
Bøgerne består af en særudgivelse om Bornholm samt tre bind på hver ca. 250 sider, rigt illustreret, der opbygges som en antologi, hvor hvert hovedkapitel kan læses som en selvstændig, afsluttet historie.
Projektet er forankret i et samarbejde mellem Centre for Business History, Copenhagen Business School og Danmarks Tekniske Museum. Der er nedsat en uafhængig forskergruppe som leverer sparring og sikrer forskningsmæssig kvalitet.
Danmark havde dengang to konkurrerende redningskorps, Falck og Zonen. Zonen var leverandør af ca. 1/4 af det primære civile beredskab på brand, rednings- og ambulanceområdet.
Det er velbeskrevet, at redningskorpsene i kraft af de frie markedsmuligheder kom til at indtage en særstilling i det danske samfund som gjorde, at de blev opfattet som offentlige institutioner på linje med myndigheder og koncessionerede selskaber. Under besættelsen gjaldt det i særlig grad for Zonen, der rådede over Danmarks eneste ambulanceflyvetjeneste.
Projektet blev påbegyndt i januar 2020. I skrivende stund er ca. 2/3 af kildematerialet tilvejebragt navnlig i Rigsarkivet, ligesom ca. 2/3 af manus er ”færdigt”, når bortses fra redaktion, korrekturlæsning m.v.
Zone-Redningskorpsets Venner står for indsamling af projektmidler.
Frederiksberg i november 2024
Frederik Madsen
Projektansvarlig og forfatter
Projektet indledes i 2025 med en særudgivelse i 80-året for befrielsen og det sovjetiske bombardement af Rønne og Nexø i 1945 med titlen: ” ‘Man lader da ikke en by brænde’ – Bornholm, brandvæsen og bombardement 1940 – 1945.
Zonen Nexø på arbejde med at nedrive farlige mure i ruinerne efter det sovjetiske bombardement den 8. maj 1945

Bornholmshistorien udgives som en selvstændig bog, da Bornholm under arbejdet har udviklet sig til en helt unik historie:
  • For det første var det bornholmske civile beredskab langt under standarden i forhold til resten af Danmark [Del 1]
  • For det andet var det kun på Bornholm, det civile beredskab blev stillet overfor en opgave med luftbombardementer af hele byer, sådan som regeringen og med den resten af Danmark havde frygtet og forberedt siden 1930’erne [Del 2]
  • For det tredje udviklede historien om indsatsen sig i eftertiden til et regulært drama, der har fået konsekvenser for den bornholmske erindringshistorie helt op i vores tid. [Del 3]
Udgivelsen er støttet af Bornholms Regionskommune og Brødrene E., S. & A. Larsens Legat

Desuden udkommer i 2025 en artikel om Zonen på Fyn under besættelse. Artiklen bringes i Fynske Årbøgers særnummer om besættelsen og befrielsen på Fyn.

Artiklen har været til peer review hvor den fik følgende afsluttende bemærkning:

Opsamlingen er velbegrundet og giver lyst til at læse videre i Hovedprojektet, der allerede her åbnes op for, så en afslutning kan måske suppleres med, hvorvidt Zonen på Fyn kan siges at have ageret på linje med de fleste andre Zonen-stationer i landet, eller hvorvidt Zonen på Fyn skiller sig ud ved både at have de nævnte forbindelser til både nazi-sympatisører og modstandsbevægelsen. Med håb om, at ovenstående giver inspiration, glæder jeg mig til at læse det færdige resultat – samt hovedprojektet, når det en dag er færdigt.


Status på hovedprojektet “Zone-Redningskorpset mellem nazisme og frihedskamp:”

Bind I:

Udgivelsen er støttet af Ellehammerfonden
Bind I: ZONEN MELLEM NAZISME OG FORRETNING [Udgivelse 2025-26]

Bind I indledes med kapitel 1 ”Relationer og Redningskorps”, der handler om Zonens direktør Eigil Juel Wiboltts arbejde med op gennem 1930’erne at etablere Zonen i København og om implikationerne i overgangen fra fredstid til krig og besættelse.

I kapitel 2 ”Jenny Kammersgaard og Zonen” dokumenteres, at langdistancesvømmeren Jenny Kammersgaard plejede tyske forbindelser, og at Zonen i nogen grad var fedtet ind i aktiviteterne.

Kapitel 3 ”Zonens egen vinterkrig” handler om Zonen direktør Wiboltts engagement med at sende ambulancer til Finland under Vinterkrigen 1939/40 og under Fortsættelseskrigen 1941. Desuden fortælles om Elmose-sagen, hvor en bedragerisk medarbejders handlinger fik store konsekvenser for de interne relationer mellem de Zonens tre ejere.

Kapitel 4 ”Gestapo-manden” handler om en abonnementstegner, der misbrugte sin stilling i Zonen til at arbejde for besættelsesmagten.

Bindet afsluttes med kapitel 5 ”Zone-lederen, der legede med ilden”, som beskriver Aarhus-stationen, der pga. sin nazistiske ledelse og opgaver for Værnemagten kom til at spille en central rolle for Zonens nazistiske eftermæle helt op til i dag. Tidsmæssigt kommer første bind navnlig til at omhandle besættelsens første år, hvor tilknytningen til de nazistiske kredse og ideer var stærkest.

Efter kapitel 5 afrundes med en samlet opsamling og konklusion samt noter.

 

Zonen folk befrier en indespærret person efter Schalburgtage mod Randers Socialdemokrat marts 1945
Allieret bombeangreb i Vejle maj 1942
Bind II: ZONEN MELLEM KRIG OG FORRETNING (Udgivelse ultimo 2026)

Bind II samler de kapitler, der handler om nye opgaver og vilkår under besættelsen.

Bindet indledes med kapitel 6 ”Zonen på Frederiksberg under besættelsen” [arbejdstitel] der primært beskæftiger sig med den disruption, krigen og besættelsen var for redningskorpsene.

Herefter følger Kapitel 7 “Falck byder Zonen velkommen til Horsens”, der handler om Falcks bestræbelser på at lægge hindringer i vejen for Zonens etablering i Horsens i 1939.

Kapitel 8 “Ambulanceflyvning og polioepidemi” beskriver Zonens opgaver for Sundhedsstyrelsen under polioepidemien samt ambulanceflyvetjenesten, ikke mindst under isvintrene.

Kapitel 9 ”Bombehold, Thielesvej og shitstorm” handler om Zonens engagement med at fjerne forsagere, og om assistent Richardt Nielsen, der blev dræbt i tjenesten i 1943.

Kapitel 10 ”Min far var besat af en gal ambulance”, er en ubegribelig historie fra Aalborg, hvor der blev svindlet med både benzinrationering og regnskaber ved løsning af nye opgaver som følge af tysk tilstedeværelse.

I kapitel 11 ”Tragedien i Kattegat” fortælles om rutebåden Agdas forlis med tab af 14 menneskeliv, som var den største civile skibskatastrofe under besættelsen.

Det sidste kapitel 12 ”Smæk med grydelåg og legitimeret vold” kommer rundt i stort set hele Danmark med historier fra Zonens opgaver med lov og orden i den politiløse tid fra politiets opløsning den 19. september 1944 til befrielsen.

Efter kapitel 12 afrundes med en samlet opsamling og konklusion samt noter.

 

Bind III: ZONEN MELLEM FRIHEDSKAMP OG FORRETNING [Udgivelse ultimo 2027]

Hvor Zonen i bind I vil komme til at fremstå som nazificeret, vil historierne i bind III trække i modsat retning, og de første kapitler vil fokusere på virksomhedens involvering i Modstandsbevægelsen.

Med forbehold for, at tingene kan ændre sig, efterhånden som jeg får genbearbejdet stoffet, lægges der ud i kapitel 13 med “Befrielsesnotatet” [arbejdstitel], hvor opgaven er at søge at verificere oplysningerne i et notat, Zonens direktør Eigil Juel Wiboltt skrev i befrielsesdagene om Zonens hjælp til Modstandsbevægelsen.

Kapitel 14 ”Den uhellige alliance”, er endnu en af fremstillingens mere utrolige historier, der handler om hvordan en af Zonens ejere, en nazistisk eksfængselsbetjent og et fremtrædende Holger Danske medlem fandt sammen i et fælles kupforsøg mod direktør Wiboltt.

Kapitel 15 ”Zonen blev døden” er en ulykkelig historie om en kun 17-årig stikker, der blev likvideret kort før befrielsen, fordi han havde fået job på Zonens vagtcentral og derved kom til at udgøre en akut fare for Modstandsbevægelsen.

I kapitel 16 ”Modstandsfolk i Zonen” opstilles en slags registrant over identificerede modstandsfolk ansat i Zonen. Herefter forlades temaet med Modstandsbevægelsen, der afrundes med opsamling og konklusion.

Inden kapitel 18 ”Konklusioner og perspektivering på historierne i de tre bind”, fortæller jeg i kapitel 17 ”Zonen post besættelsen” om Zonens opgaver med at hente koncentrationslejrfanger, med at rydde op i tyske efterladenskaber mv. og om ulykker som følge af krig og besættelse opstået efter befrielsen, som f.eks. da rutebåden Kjøbenhavn i 1948 stødte på en mine med mange druknede til følge.

1943 - Den døende Zonen redder Richard Nielsen bæres til ambulancen efter en bombesprængning under et oprydningsarbejde