Se mere
Forfatter
Forskningsprojektets følgegruppe:
Forskergruppen udtaler
“I regi af CBS, Centre for Business History, har Frederik Madsen påtaget sig at undersøge og skrive Zone-Redningskorpsets historie under besættelsen med henblik på udgivelse i bogform til forventelig udgivelse i 2023.
Zone-Redningskorpset varetog under besættelsen opgaver indenfor vitale samfundsopgaver som ambulancekørsel, ambulanceflyvetjeneste, redningsarbejde og brandslukning mv. Opgaverne blev udført for staten, amterne, kommunerne og private. Undertegnede følgegruppe har haft lejlighed til at læse de første ca. 250 sider med tilhørende noter og litteraturliste.
Det foreliggende arbejde udgør et væsentligt, velskrevet og spændende bidrag til historien om Danmark under besættelsen, i dette tilfælde i form af et værk om en usædvanlig erhvervsvirksomhed med en ikke mindst under besættelsen stor samfundsmæssig betydning, hvis ledelse måtte balancere mellem mange modsatrettede hensyn og interesser for at holde virksomheden kørende.
Vi giver projektet vor bedste anbefaling og udtaler, at det fortjener økonomisk støtte til færdiggørelse og udgivelse.
København 4. marts 2021“
Hvis du kan hjælpe os med oplysninger kontakt venligst:
Zone-Redningskorpsets Venner
Historisk Datasektion
info@zone-redningskorpset.dk
Frederik Madsen
tlf. 40430250
Udgivelser under projektet:
Kommende udgivelser:
Zone-Redningskorpset mellem civilbeskyttelse, nazisme og frihedskamp - et forskningsprojekt om civilbeskyttelsen under besættelsen
Ubegribelige historier om reddere, forretningsfolk, frihedskæmpere, nazister,
stikkere, svindlere og opportunister i en samfundsvital virksomhed
Introduktion til projektet
Med den private virksomhed Zonen som case undersøges, hvordan beredskabet til beskyttelse af civilbefolkningen fungerede på et frit konkurrenceudsat marked for offentlige ydelser.
Den danske politik under besættelsen ”Vi opnåede da, at København ikke blev bombarderet, og at landet ikke blev ødelagt” handlede først og sidst om at skåne Danmark for krigshandlinger.
I kraft af de opgaver af offentlig karakter, som redningskorpsene skulle løse, samtidig med at de på kommercielt grundlag skulle tjene penge for at opretholde driften, kom korpsenes ledelser ofte til at stå i dilemma mellem besættelsesmagten, det offentlige Danmark, danske nazister og frihedsbevægelsen. Geografisk kommer projektet til at dække så godt som alle landsdele.
Projektet trækker tråde til nutidige, aktuelle problemstillinger, fx i relation til forskydningen i opgavefordelingen mellem offentlig og privat foretagsomhed, civilbeskyttelsens fornyede aktualitet under katastrofer og krig, konkurrencen på markedet for brand- og redningsydelser etc.
Bøgerne består Bind 1, der handler om Bornholm samt Bind 3-4 på hver ca. 500 sider, rigt illustreret, der opbygges som en antologi, hvor hvert kapitel kan læses som en selvstændig, afsluttet historie.
Projektet er forankret i et samarbejde mellem Centre for Business History, Copenhagen Business School og Danmarks Tekniske Museum. Der er nedsat en uafhængig forskergruppe som leverer sparring og sikrer forskningsmæssig kvalitet.
Danmark havde dengang to konkurrerende redningskorps, Falck og Zonen. Zonen var leverandør af ca. 1/4 af det primære civile beredskab på brand, rednings- og ambulanceområdet.
Det er velbeskrevet, at redningskorpsene i kraft af de frie markedsmuligheder kom til at indtage en særstilling i det danske samfund som gjorde, at de blev opfattet som offentlige institutioner på linje med myndigheder og koncessionerede selskaber. Under besættelsen gjaldt det i særlig grad for Zonen, der rådede over Danmarks eneste ambulanceflyvetjeneste.
Projektet blev påbegyndt i januar 2020.
Forlaget Zofus, der tilhører forfatteren, står for fondsansøgninger, udgivelse og markedsføring. Forfatteren modtager ikke honorar. Et eventuelt overskud ved salget går til de kommende bøger i serien.
Frederiksberg i oktober 2025
Frederik Madsen
Projektansvarlig og forfatter
Projektet indledes i 2025 med Bind 1, en særudgivelse i 80-året for befrielsen og det sovjetiske bombardement af Rønne og Nexø i 1945 med titlen: ”Man lader da ikke en by brænde” – Sammenbrud, magtkamp og fortielser i beredskabet, da Sovjet bombede Rønne og Nexø i maj 1945
Bogpræsentation hos Bornholms Brandvæsen i Rønne den 7. maj 2025
”Man lader da ikke en by brænde” – Sammenbrud, magtkamp og fortielser i beredskabet, da Sovjet bombede Rønne og Nexø i maj 1945
10 bornholmere blev dræbt, og Rønne og Nexø blev lagt i ruiner, da sovjetiske bombefly sønderbombede de to byer den 7. og 8. maj 1945. Øens civile beredskab var under maksimalt pres, og brand- og redningsmandskabet ydede en gigantisk og ofte livsfarlig indsats.
I bogen ”Man lader da ikke en by brænde” afdækker forfatteren, jurist Frederik Madsen, hvordan en stribe kritisable beslutninger og graverende fejl kostede liv og bragte flere hundrede i unødig livsfare. Oplysninger, som ikke før har været bragt frem i offentligheden.
Bogen gør op med en række myter, som har fået lov til at dominere den bornholmske historieskrivning, og blotlægger metodisk og detaljeret historien om et forbløffende kollaps i kommandoen over beskyttelsen af bornholmerne, som i årtier er blevet fortiet eller ligefrem fordrejet.
Citat fra lektørudtalelse:
“Bogen … er præget af en sober og analytisk tone og er rigt funderet i arkivmateriale. Styrken ligger i dens evne til at kombinere dokumentarisk grundighed og kritik.” Citat, lektørudtalelse, DBC, til 1. udgave.
Næsten hele 1. oplag er solgt, og 2. ret reviderede udgave er under udgivelse.
Udgivelsen er støttet af Ellehammerfonden, Bornholms Regionskommune, Brødrene E., S. & A. Larsens Legat og Toft-Larsen Holding A/S.
–
Desuden udkommer i 2025 to artikler om Zonen under besættelsen:
1. Zonen på Fyn mellem civilbeskyttelse, nazisme og frihedskamp
Artiklen bringes i Fynske Årbøgers særnummer om besættelsen og befrielsen på Fyn.
Artiklen har været til peer review, hvor den fik følgende afsluttende bemærkning:
“Opsamlingen er velbegrundet og giver lyst til at læse videre i Hovedprojektet, der allerede her åbnes op for, så en afslutning kan måske suppleres med, hvorvidt Zonen på Fyn kan siges at have ageret på linje med de fleste andre Zonen-stationer i landet, eller hvorvidt Zonen på Fyn skiller sig ud ved både at have de nævnte forbindelser til både nazi-sympatisører og modstandsbevægelsen. Med håb om, at ovenstående giver inspiration, glæder jeg mig til at læse det færdige resultat – samt hovedprojektet, når det en dag er færdigt.“
–
2. Zonen på Frederiksberg mellem civilbeskyttelse, nazisme og frihedskamp (arbejdstitel)
Artiklen bringes i Historisk-topografisk Selskab for Frederiksbergs årbog 2025
I anledning af 80-året for befrielsen vil Historisk-topografisk Selskab for Frederiksbergs årbog, Frederiksberg gennem tiderne, i 2025 have besættelsestidens Frederiksberg som tema. Selskabet ønsker, at årbogen skal være særlig stor og vægtig her i jubilæumsåret. Årbogen vil blive præsenteret af Frederiksbergs borgmester ved en reception på Frederiksberg Rådhus i december 2025.
Artiklen har været til fagfællebedømmelse. På baggrund heraf er der foretaget nogle yderligere undersøgelser og præciseringer, og artiklen er nu antaget til optagelse i tidsskriftet.
–
Status på hovedprojektet “Zone-Redningskorpset mellem civilbeskyttelse, nazisme og frihedskamp:”
Bind 2:
Udgivelsen er støttet af Ellehammerfonden
Bind 2: ZONEN MELLEM NAZISME OG FORRETNING [Udgivelse 2027]
Bind 2 indledes med kapitel 1 ”Relationer og Redningskorps”, der handler om Zonens direktør Eigil Juel Wiboltts arbejde med op gennem 1930’erne at etablere Zonen i København og om implikationerne i overgangen fra fredstid til krig og besættelse.
I kapitel 2 ”Jenny Kammersgaard og Zonen” dokumenteres, at langdistancesvømmeren Jenny Kammersgaard plejede tyske forbindelser, og at Zonen i nogen grad var fedtet ind i aktiviteterne.
Kapitel 3 ”Zonens egen vinterkrig” handler om Zonen direktør Wiboltts engagement med at sende ambulancer til Finland under Vinterkrigen 1939/40 og under Fortsættelseskrigen 1941. Desuden fortælles om Elmose-sagen, hvor en bedragerisk medarbejders handlinger fik store konsekvenser for de interne relationer mellem de Zonens tre ejere.
Kapitel 4 ”Gestapo-manden” handler om en abonnementstegner, der misbrugte sin stilling i Zonen til at arbejde for besættelsesmagten.
Bindet afsluttes med kapitel 5 ”Zone-lederen, der legede med ilden”, som beskriver Aarhus-stationen, der pga. sin nazistiske ledelse og opgaver for Værnemagten kom til at spille en central rolle for Zonens nazistiske eftermæle helt op til i dag. Tidsmæssigt kommer andet bind navnlig til at omhandle besættelsens første år, hvor tilknytningen til de nazistiske kredse og ideer var stærkest.
Efter kapitel 5 afrundes med en samlet opsamling og konklusion samt noter.
Bind 3: ZONEN MELLEM KRIG OG FORRETNING (Udgivelse ultimo 2028)
Bind 3 samler de kapitler, der handler om nye opgaver og vilkår under besættelsen.
Bindet indledes med kapitel 6 ”Zonen på Frederiksberg under besættelsen” [arbejdstitel] der primært beskæftiger sig med den disruption, krigen og besættelsen var for redningskorpsene.
Herefter følger Kapitel 7 “Falck byder Zonen velkommen til Horsens”, der handler om Falcks bestræbelser på at lægge hindringer i vejen for Zonens etablering i Horsens i 1939.
Kapitel 8 “Ambulanceflyvning og polioepidemi” beskriver Zonens opgaver for Sundhedsstyrelsen under polioepidemien samt ambulanceflyvetjenesten, ikke mindst under isvintrene.
Kapitel 9 ”Bombehold, Thielesvej og shitstorm” handler om Zonens engagement med at fjerne forsagere, og om assistent Richardt Nielsen, der blev dræbt i tjenesten i 1943.
Kapitel 10 ”Min far var besat af en gal ambulance”, er en ubegribelig historie fra Aalborg, hvor der blev svindlet med både benzinrationering og regnskaber ved løsning af nye opgaver som følge af tysk tilstedeværelse.
I kapitel 11 ”Tragedien i Kattegat” fortælles om rutebåden Agdas forlis med tab af 14 menneskeliv, som var den største civile skibskatastrofe under besættelsen.
Det sidste kapitel 12 ”Smæk med grydelåg og legitimeret vold” kommer rundt i stort set hele Danmark med historier fra Zonens opgaver med lov og orden i den politiløse tid fra politiets opløsning den 19. september 1944 til befrielsen.
Efter kapitel 12 afrundes med en samlet opsamling og konklusion samt noter.
Bind 4: ZONEN MELLEM FRIHEDSKAMP OG FORRETNING [Udgivelse ultimo 2030]
Hvor Zonen i Bind 2 vil komme til at fremstå som nazificeret, vil historierne i Bind 4 trække i modsat retning, og de første kapitler vil fokusere på virksomhedens involvering i modstandsbevægelsen.
Med forbehold for, at tingene kan ændre sig, efterhånden som stoffet gennemarbejdes, lægges der ud i kapitel 13 med “Befrielsesnotatet” [arbejdstitel], hvor opgaven er at søge at verificere oplysningerne i et notat, Zonens direktør Eigil Juel Wiboltt skrev i befrielsesdagene om Zonens hjælp til Modstandsbevægelsen. Mærkeligt nok medtog Wiboltt ikke Zonens involvering i at evakuere kongen i tilfælde af tysk belejring af Amalienborg.
Kapitel 14 ”Den uhellige alliance”, er endnu en af fremstillingens mere utrolige historier, der handler om hvordan en af Zonens ejere, en nazistisk eksfængselsbetjent og et fremtrædende Holger Danske medlem fandt sammen i et fælles kupforsøg mod direktør Wiboltt.
Kapitel 15 ”Zonen blev døden” er en ulykkelig historie om en kun 17-årig stikker, der blev likvideret kort før befrielsen, fordi han havde fået job på Zonens vagtcentral og derved kom til at udgøre en akut fare for Modstandsbevægelsen.
I kapitel 16 ”Modstandsfolk i Zonen” opstilles en slags registrant over identificerede modstandsfolk ansat i Zonen. Herefter forlades temaet med Modstandsbevægelsen, der afrundes med opsamling og konklusion.
Inden kapitel 18 ”Konklusioner og perspektivering på historierne i de fire bind”, fortæller jeg i kapitel 17 ”Zonen post besættelsen” om Zonens opgaver med at hente koncentrationslejrfanger, med at rydde op i tyske efterladenskaber mv. og om ulykker som følge af krig og besættelse opstået efter befrielsen, som f.eks. da rutebåden Kjøbenhavn i 1948 stødte på en mine med mange druknede til følge.
