Zonens historie
Har du oplysninger om Zonens historie, fotos, dokumenter, genstande eller andet, eller har du spørgsmål, kontakt altid gerne:
Zone-Redningskorpsets Venner
Historisk Datasektion
info@zone-redningskorpset.dk
tlf. 40430250
I 2000 udgav Museum for Zone-Redningskorpset bogen Zone-Redningskorpset i Danmark med en omfattende historie om ZR og alle ZR’s stationer
Bogens kapitler kan læses her – klik på billedet af bogens forside
Bogen kan fortsat erhverves via vores butik
Vil du læse om en bestemt station, klik på billedet herunder
Rettelsesblad til bogen her
Vil du se positioner for Zonens stationer klik her
ADGANG TIL ZONENs HISTORISKE DATABASE VED KLIK PÅ FOTO
ADGANG TIL HISTORIEN OM ZONEN I KØBENHAVN UNDER BESÆTTELSEN VED KLIK PÅ FOTO
Det er unikt for Danmark, at ambulancekørsel, redningsarbejde og brandslukning i høj grad har været varetaget af private virksomheder, som i kraft af samdriften mellem offentlige og private kunder kunne levere et stort beredskab for minimale omkostninger. Den afgørende fordel var, at samfundet rådede over et stort beredskab når katastrofer indtraf, fordi mandskab og materiel fra de forskellige offentlige og private ydelser kunne forenes om opgaven. Historisk set var december stormen i 1999 en af de sidste gange, denne organisering viste sin værdi. Specialisering, offentlig regulering og udbud har i princippet i dag udhulet de oprindelige muligheder for offentlig og privat samdrift. Zonen samlingerne dokumenterer ånd, arbejdsvilkår, materiel og vogne og til løsning af alle de forskellige samfundsvigtige opgaver, redningskorpsene påtog sig under én og samme organisation.
Hvordan det historisk gik til, kan du læse om her
Zone-Redningskorpset blev dannet i 1930 af udbrydere af Falcks Zone-Brand-Væsen. Falck og Zonen udkæmpede en hård konkurrence, der for Zonens vedkommende betød udvikling af innovative projekter som f.eks. flyve-ambulance-tjenesten. I 1963 købte Falck aktierne i Zonen og selskabet fik navnet Falck-Zonen frem til 1977. Fra 1977 er selskaberne alene markedsført under navnet Falck.
Oprettelse og navn
I 1906 oprettede Sophus Falck “Redningskorpset for København og Frederiksberg” i København. Selskabets grundlag var brandredning, d.v.s. redning af værdier i forbindelse med brand. Snart udvidede Sophus Falck sin virksomhed med autohjælp, ambulancekørsel, dyreredning etc.
I 1922 begyndte Sophus Falck at etablere sig med brandvæsen. Brandvæsenet på landet var dengang baseret på hestetrukne sprøjter med håndpumper, og Falck så, at der var behov for at oprette et motoriseret landbrandvæsen.
Sophus Falck  ansatte Eigil Juel Wiboltt som ansvarlig for salg af Zone-Brand-Vagter. Konceptet gik ud på, at lokale folk selv økonomisk skulle stå for brandvagterne. Falck leverede materiellet og hjalp med kontraktstegningen med landkommunerne, og brandvagtslederen – ofte en smed eller lignende -, fik et bestemt område – en zone – som han skulle dække. Samtidig blev han optaget i Falcks organisation “De Danske Zone-Brand-Vagter”, som stod for kontrol, uddannelse etc.
I 1925 var en sådan Zone-Brand-Vagt blevet oprettet i Eskildstrup på Falster. Brandvagtslederen hed Reinholdt Hansen, og snart optog han barndomsvennen Johannes Hare som kompagnon, og i løbet af få år havde de fået oprettet hjælpestationer på Lolland og i Sydsjælland, ligesom de i 1926 havde udvidet arbejdsfeltet med ambulancer og kranvogne – altså regulært redningskorps.
Denne hastige udvikling på Lolland-Falster, som bredte sig til Falcks kerneområde – at drive redningskorps – blev i 1930 Falck for meget, og der opstod stridigheder som førte til, at Reinholdt Hansen og Johannes Hare blev ekskluderet af Falcks organisation. Med sig tog de Falcks mand Eigil Juel Wiboltt, og de kaldte også deres nye korps et navn, der lå tæt op af Falcks “Zone-Brand-Vagter”, nemlig Zone-Redningskorpset.
Sådan gik det til, at Danmark i 1930 fik to redningskorps, Falcks Redningskorps (FALCK) og Zone-Redningskorpset (ZR eller ZONEN). (Ikke “Zonens Redningskorps”. Det ser vi tit anvendt og det er ikke korrekt)
Zone-Redningskorpsets organisation
Virksomhedens økonomiske grundlag var det samme som Falcks den dag i dag: husstands- og autoabonnementer til private samt kontrakter med stat og kommuner om udførelse af brandslukning, ambulancekørsel m.v.
Netop i slutningen af 1920’erne var automobilismen for alvor kommet i gang, og for begge redningskorps gjaldt det om at blive landsdækkende. 
Falck havde fået nok af private entreprenører, og udviklingen i Falck foregik herefter i korpsets egen organisation med korpsets egne folk, materiel og stationer.
Zone-Redningskorpset tog derimod Falcks idé op. I mange byer havde lokale mekanikere en kranvogn, eller en vognmand havde en ambulance, og dem traf ZR aftale med om at rykke ud. Ofte blev entreprenørens vogne malet i ZRs farver, og hans folk blev udstyret med ZR’s uniform.
På denne måde lykkedes det ZR i løbet af kun tre år at kunne erklære sig for landsdækkende med ydelse af hjælp fra Skagen til Gedser.
Zone-Redningskorpsets initiativer
Der var skarp konkurrence mellem Falck og Zone-Redningskorpset. Falck havde 24 års forspring.
Det gjaldt derfor for ZR om at få opmærksomhed i pressen, og vejen hertil gik gennem nye ideer og initiativer.
Det allerførste man tog fat på var førstehjælpssagen, som blev en af ZRs mærkesager. Man udgav førstehjælpsbøger, opstillede katastrofeposter langs landevejene med henvisningsskilte til telefoner og førstehjælp, og man opstillede udkiksposter og livreddere på badestrandene. 
I 1936 oprettede ZR Danmarks første sø-redningstjeneste, med udstationering af hurtiggående motorbåde først i København, senere i Odense, Århus, Sønderborg m.fl.
Denne tjeneste gav ZR meget stor goodwill, ikke mindst hos det offentlige, fordi bådene blev stillet til rådighed for politiet til eftersøgningsopgaver.
Den egentlige mærkesag blev dog korpsets flyveambulancetjeneste, som blev oprettet i 1939. Dengang fandtes der ikke nogen mulighed for at undsætte de mange små øer, hvor beboere var prisgivet, når sygdom indtraf.
ZR anskaffede på eget initiativ en engelskbygget Monospar ambulancemaskine, der blev sat i drift i marts 1939 som Danmarks første ambulanceflyvemaskine.
Under besættelsen var ZR det eneste selskab foruden Det Danske Luftfartsselskab, der havde ret til at foretage flyvning, og allerede under krigen blev maskinparken udvidet med en danskbygget KZ-IV.
Maskinerne var i stand til at lande på meget korte afstande, og beretningerne om ZRs piloter, der med risiko for eget liv fløj i al slags vejr for at redde menneskeliv, ville ingen ende tage.
Flyvetjenesten gav ZR en enorm popularitet og styrkede korpsets image når abonnementer og kontrakter skulle hives i land. Men samtidig var flyvetjenesten økonomisk betydningsfuld for ZR, fordi det lykkedes at tegne abonnementer i stort omfang.
I slutningen af 1950’erne faldt tjenestens betydning som følge af Flyvevåbnets indførelse af helikoptere.
ZR’s allermest betydningsfulde initiativ er der dog ingen der husker, eller knap nok ved: Det var indførelsen af familieabonnement i 1926. ZR var banebryder hvad angik familieabonnementer og dermed hele privatmarkedet for redningsvirksomhed. Også et andet Zone-initiativ lever den dag i dag: SOS-International, som ZR stiftede sammen med Kongelig Dansk Automobilklub i 1958.
Zone-Redningskorpset ophører
Årene efter udvidelsen af aktiekapitalen med optagelse af medarbejdere i aktionærkredsen var gode år for Zone-Redningskorpset.
Den skarpe konkurrence med Falck lagde imidlertid en dæmper på de økonomiske muligheder, og i sommeren 1962 indledtes forhandlinger om en sammenlægning af virksomhederne som førte til, at Falck 1. januar 1963 overtog aktierne i Zone-Redningskorpset.
I 10 år hed virksomheden Falck-Zonen, men herefter begyndte Falck at holde op med at anvende Zone-navnet, og i 1977 udgik ZONEN helt af Falcks bomærke.
På dette tidspunkt var der stadig mange tidligere Zone-folk ansat i Falck, og de følte, at deres indsats var ved at blive glemt.
Resultatet blev et omfattende arbejde med at sikre effekter, beretninger, dokumenter og billeder fra Zone-Redningskorpset, med henblik på at etablere et museum.
I 1989 – 26 år efter Zone-Redningskorpsets ophør – slog museet dørene op for publikum på Zone-Redningskorpsets Museum i Holbæk.
I 2002 overgik samlingerne til Danmarks Tekniske Museum i Helsingør, og museet i Holbæk blev lukket. Størstedelen af samlingerne blev overført til Teknisk Museum i Helsingør, mens en mindre del blev overført til Andelslandsbyen Nyvang ved Holbæk.
Vil du vide mere?
Bogforslag:
Zone-Redningskorpset i Danmark (2002)
Sophus har været der (2006)