Model: Opel Blitz type 1,75
Årgang: 1952
Stelnr. IC 1,75-330C 4627 (stelplade) / 2000004627 (reg.att.)
Motornr. 2,5 L 52-00016 L
Registreringsnr. E 17.375
Tidligere reg. nr. E 17.375 / EX 69.051 / EA 69.062 / OZ 89.110
ZR-nummer: 433
Genstandsnummer: 0700M1ZMZR
Udstillet: Garagehallen i Zone-stationen på Teknisk Museum i Helsingør
Stand: Totalrestaureret, indregistreret, kørende
Opbygning: Vides ikke
Ejer: Danmarks Tekniske Museum, Helsingør

BLIV MEDLEM AF ZONEN
Katastrofevognen i Andelslandsbyen Nyvang 2012. Foto: Jan-Ole Rasmussen

Anvendelse:
Katastrofevogn udstyret med allehånde redningsmateriel som lysanlæg, pumpe, stige, slanger og andet brandmateriel, reb og taljer, frigørelsesudstyr og værktøj til brug ved allehånde typer af brandsluknings- og redningsarbejde for både private og offentlige kunder i regning eller på abonnement. Langt fra alle Zone-stationer rådede over et sådant køretøj. Betegnelsen “katastrofevogn” er udgået og i nogen grad erstattet af “redningsvogn”, omend specialkøretøjer af denne type ikke rigtig længere anvendes, men i stedet fungerer i kombination med et brandkøretøj.

Historie:
Indregistreret første gang 2. februar 1953. Leveret som kranvogn til Ringsted foråret 1954. Efter inspiration fra Rønne ombygget til katastrofevogn i 1957 ligeledes til stationering i Ringsted.
Efter sammenslutningen mellem Falck og Zonen i 1963 blev vognen stationeret først i Slagelse, senere i Fakse.
Efter udrangering i sommeren 1979 blev køretøjet overdraget til Fed Camping i Fakse, som hjælpesprøjte.
Her fandt et medlem af Zone-Redningskorpsets Venner den omkring 1988. Efter hjælp fra Falck-Museet med at levere en anden sprøjte til Fed Camping, blev katastrofevognen overdraget til samlingen i 1990. Vognen var meget medtaget, ikke mindst fordi der var gået råd i det bageste karosseri.

Restaurering:
Odsherreds karosserifabrik i Asnæs har bistået med opbygning af de dele af karosseriet og dørene, som ikke kunne reddes. Herefter har vognen fået renoveret motor og er blevet lakeret, hvorefter et hold Falck-folk fra Stege og Vordingborg har monteret nyt ledningsnet. Montering som katastrofevogn med rekonstrueret værktøj m.v. er foregået i Holbæk, og i 1997 blev vognen indregistreret som fuldt funktionsdygtig katastrofevogn.

Sponsorer:
General Motors og Ellehammerfonden.

Æren for at køretøjet er fundet/reddet tilkommer:
Peter Wienke og Falck-Museet.