Generalforsamlingen blev indledt i garagen

Formandens beretning ved generalforsamling afholdt den 22. juni 2021

Vi skriver nu juni 2021 og endelig kan vi igen samles omkring vores projekter og få afholdt vores årlige generalforsamling, endda uden mundbind efter de sidste nye restriktioner.

Vi lukkede ned i garagen lidt før jul og åbnede først igen, på fuld styrke, den 22. april. 2021 det var tæt på   5 måneder.

Vores mødeaktivitet har vi ændret til nu torsdag hver 14. dag i de lige uger.

Efter genåbningen har vi lagt en forsigtig plan. Vi har nogle hængepartier som bl.a. gælder udhænget over facaden på garagen, når det er færdigt så har vi en fin facade som tager sig godt ud med de nymalede Zone-skilte.

Frederik Madsen har åbenbart også syntes godt om resultatet og brugt billedet på forsiden af det sidste Zone nyt. Nr. 83 fra maj 2021.

Vi var begyndt at udbedre nogle af de største afskalninger på bygningen det skal vi ligeledes havde gjort færdig.

Så har vi talt om at rydde lidt plads i garagen og opstille et lukket rum hvor vi kan samles, og samtidig få plads til vores arveting fra Ib Sevander. Det glæder jeg mig specielt til.

Pladsmanden på genbrugspladsen fortæller at der vil ske ændringer på genbrugspladsen i form af døgnåbning, for aflevering af haveaffald. I forbindelse med der døgnåbnes vil der også opstå trafik omkring vores garage hele døgnet, og det sker uden opsyn. Så vi må tage vores sikkerhedsregler for indbrud op til overvejelse. Jeg har ikke hørt noget fra Middelfart kommune, men det skulle være ganske vist, at det er vedtaget.

Så til noget der er mere positivt. Vi har solgt resterne fra den gamle frontpumpe til produkthandler H.I. Hansen i Odense Der var en del messing imellem som samlet kunne indbringe hele 4.173,00 kr.

Så har genbrugsbutikken lavet en fejl men heldigvis en af den gode slags. I forbindelse med sponsoratet til vores påhængssprøjte, har vi fået efterbetalt 5.187,00 kr. så det fulde sponsorbeløb nu lyder på 13.912,50 kr., fantastisk nabo vi har der. ” Men de skal nok få ben at gå på” påhængssprøjten kræver et par nye dæk, og vores lokale dækfirma OVETHI er i gang med at finde et par nye, men de gamle har desværre en størrelse som der ikke fabrikeres så mange af mere og det betyder jo automatisk en noget højre pris. Så nu må vi se hvad det ender med. 

Frederik Madsen har efter vores eget ønske, sendt os nogle større bogstaver til sprøjten, de er nu skifte ud med de små, så nu kan man på lang afstand se det er en Zone brandbil der kommer kørende.             

Smeden arbejder med at lukke alle hullerne på rammen til motorsprøjten, den var meget angrebet af rust. Så det har været et overraskende stort arbejde, Han mener dog selv han kan se en ende på det nu og få det afleveret til maleren.

Motorblokken på påhængssprøjten er blevet damprenset og står nu til at få den grønne motorfarve. Den opgave tager vi os selv af.

Vi har en opgave med sprøjtens styretøj, problemet er at det går lidt stramt i yderstillingerne. Så det vil mekanikerne tage sig af.

Et forsøg på at nedbringe vægten på sprøjten således den kunne føres på et almindeligt kørekort, endte uden det ønskede resultat, det ville desværre pålægge os en del omkostninger ved ændringerne og en større årlig afgift så det gik vi bort fra igen.

Vi har talt om at dele nogle ”flyveblade” ud som reklamere for udlejningen at sprøjten, i håbet om at få den lejet ud ved forskellige arrangementer. Tak til Uffe, som har tilbudt at tage sig af det med udlånet af sprøjten.

Der skal også lyde en tak til Frederik Madsen for det fine temahæfte fra dec. 2020 omhandlende Zonen Gelsted. Nu har vi noget fint materiale som kan være med til at skabe noget mere interesse for vores forening. 

Jacob Petersen er vores nye medlem og Jacob har været aktiv på Gelstedbladet med en flot artikel som omhandlede hæftet, og samtidig en opfordring til at købe det, Det siger vi Jacob tak for.

Som afslutning vil jeg sige tak for det gode samarbejde som vi har i gruppen. Det bliver lidt andre og spændende opgaver der møder os i fremtiden men jeg tror vi vil tage imod dem på samme positive måde som vi har gjort tidligere. 

Børge Andersen formand