Se mere
- Bliv frivillig i Zonen
- Bliv medlem af Zonen
- Copyrights og Persondata
- Fonden Redningsteknisk Samling
- Foreningens fane
- Generalforsamlinger og Årsrapporter
- Generalforsamling 1991
- Generalforsamling 1992
- Generalforsamling 1993
- Generalforsamling 1994
- Generalforsamling 1995
- Generalforsamling 1996
- Generalforsamling 1997
- Generalforsamling 1998
- Generalforsamling 1999
- Generalforsamling 2000
- Generalforsamling 2001
- Generalforsamling 2002
- Generalforsamling 2003
- Generalforsamling 2004
- Generalforsamling 2005
- Generalforsamling 2006
- Generalforsamling 2007
- Generalforsamling 2020
- Zone-Museet Årsmøde 1990
- Zone-Museet Indvielse 1989
- Zone-Træf 2008
- Zone-Træf 2009
- Zone-Træf 2010
- Zone-Træf 2011
- Zone-Træf 2012
- Zone-Træf 2013
- Zone-Træf 2014
- Zone-Træf 2015
- Zone-Træf 2016
- Zone-Træf 2017
- Zone-Træf 2018
- Zone-Træf 2019
- Zone-Træf 2021
- Zone-Træf 2022
- Zone-Træf 2023
- Zone-Træf 2024
- Historien om Zonen-samlingen
- Kontakt
- Nyheder
- Opret gratis testamente for ZRV
- Vedtægter
- ZONE-NYT
I FORENINGEN ZONE-REDNINGSKORPSETS VENNER
AFHOLDT LØRDAG 20. JUNI 2015
HOS ZONEN GELSTED PÅ HOLMEGAARDEN
__________________________________________________________
I generalforsamlingen deltog i.h.t. tilmeldingsliste følgende:
Vilhelm Pedersen, Tisvilde * Villy Andersen, Randers * Børge Schnack, Svinninge * Claus Jensen, Rønnede * Gert Pedersen, Holbæk * Preben Rebsdorff og Jytte Pedersen, Fredericia * Leif Krøyer, Græsted * Mogens Karstensen, Mesinge * Bo Sass, Silkeborg * Ole Welander Hansen, Silkeborg * Sten Blaakilde, Gelsted * Kurt Stær, Morud * Jens Jørgen Juel Pedersen, Virum * Lars Vistoft, Randers, med ledsager * Flemming Nielsen, Bogense, med ledsager * Jens Chr. Sørensen, Give * Poul Køster, Nykøbing S * Søren Hvitnov, Kokkedal * Torben Jensen, Hundested * Ove Holmgaard, Odense, med ledsager.
Fra bestyrelsen: Frederik Madsen (formand) * Aage Jelstrup, Vipperød (næstformand) * Ingelise Nielsen, Holbæk * Poul Wissing, Holbæk * Georg Tegne-Hansen, Helsinge (tillige Helsingør-Zonen) * Christian Jensen, Hørsholm.
Fra Holbæk-Zonen: Bjarne Hansen
Fra Gelsted-Zonen: Børge Andersen samt et antal medlemmer af Gelsted Zonen
Formanden indledte med at byde velkommen og takkede Gelsted Zonen for modtagelsen og arrangementet og for det store fremmøde fra så mange steder i landet. ikke mindst udtrykte formanden glæde ved at se mange nye ansigter fra Fyn og Jylland.
Formanden anmodede herefter forsamlingen om at rejse sig og mindes de medlemmer, som var afgået ved døden i årets løb:
ZRV 0178 Svend-Åge Melsted, Vallensbæk
ZRV 0441 Leif Kisling, Helsinge
ZRV 0564 Freddie Søborg Larsen, Espergærde
ZRV 0768 Knud Olsen, Skovlunde
ZRV 1147 Erik Jensen, Kokkedal
ZRV 1318 Mogens Lohse Hansen, Maribo
Efter en kort stilhed, bad formanden herefter medlemmerne om at synge mindesangen for ZR, som Georg Tegne-Hansen havde skrevet.
Ad dagsordenens pkt. 1: Valg af dirigent
Formanden gik herefter til valg af dirigent og foreslog PoulKøster, der valgtes ved akklamation.
Poul Køster konstaterede, at generalforsamlingen var lovligt indvarslet og beslutningsdygtig. Han gav herefter ordet til formanden for aflæggelse af bestyrelsens beretning. Beretningen blev suppleret af billeder der vistes på storskærm.
Ad dagsordenens pkt. 2: Bestyrelsens beretning
Formanden aflagde beretningen på bestyrelsens vegne således:
Bestyrelsen har i det forløbne år bestået af
Ingelise Nielsen
Poul Wissing
Georg Tegne-Hansen
Preben Kjær
Aage Jelstrup
Christian Jensen
og jeg selv.
Vi har afholdt møder 18. november 2014 og 17. februar 2015.
Året har været præget af at arbejde videre med de projekter, som er blevet søsat i tidligere år, og som i al væsentlighed er organiseret gennem de fem arbejdsgrupper i Helsingør, Holbæk, Gelsted, Flyvetjenesten og Historisk Datasektion.
For hver enkelt sektion var der udarbejdet en Power Point Præsentation, hvortil der henvises.
Georg Tegne-Hansen aflagde beretningen for Helsingør Zonen således: 2014-2015 Beretning, Helsingør-gruppen. Vi har fået en ny mand på holdet, Vagn, som ser ud til at have god teknisk indsigt og har hænderne skruet rigtigt på. Så vi er nu 10 mand når, og hvis, vi er fuldtallig. Vi har et ganske fortrinligt forhold til Teknisk Museum hvor vi mødes den 1. og 3. onsdag i måneden. Man skal blot lige huske at vi arbejder i et udstillingslokale, d.v.s. at der skal være ryddet op og rengjort efter hver gang, så det bliver kun til nogle få timers effektiv arbejde ad gangen. Men til gengæld nyder vi det sociale samvær og hygger os med megen god snak og anekdoter. Af arrangementer i det forløbne år, har vi deltaget i følgende:
- Falck-Dag på Egeskov. Kranvogn 389, Bugservogn 714, Ambulance 768.
- Totalforsvarsudstilling ved Toldboden i København. Kranvogn 389 med dyreambulance.
- 40 års jubilæum i Fredensborg. Kranvogn 389, Ambulance 768.
- 40 års jubilæum i Helsinge. Kranvogn 389, Bugservogn 714.
- Græsted Veterantræf. Kranvogn 389, Katastrofevogn 433.
- Grundlovsdag, det store ”Fars Dag”s arrangement på Teknisk Museum med alle vogne.
Vognparken: Vogn 3014, Chevrolet ambulance Odder har vi nu endelig, efter flere år og mange timers arbejde og mange kvaler, fået i orden, og den går nu rigtig godt og spinder som en mis. Så må vi se om det holder ved. Vogn 001, Thames Vejservice, har været skånet for drift gennem flere år på grund af en ubestemmelig raslen i bagtøjet. Den har for nylig været til periodisk syn, og blev alligevel godkendt. Vi har netop for ganske nylig konstateret at lyden, vidst nok slet ikke er fra bagtøj eller hjullejer, men formentlig fra kardanophænget bag gearkassen . Ole Rømers Vej har nu fået installeret en lift, så denne reparation er vi nu i gang med derovre. Blev ordnet i onsdags.Vogn 376, Bedford sprøjte Helsinge har fået repareret HT-pumpen. De otte gummibelagte ruller i pumpen var meget defekte, og kunne ikke skaffes. Min søn Claus som er maskinmester, har som beskæftigelsesterapi ude på Atlanten, drejet nogle tilsvarende nye ruller i noget fibermateriale med indlagte rustfri stålkerner. Pumpen er netop afprøvet ved Far Dag, og virker fint.Vogn 433, Opel katastrofevogn Ringsted er meget træt i motoren, og står for tur når der en gang bliver tid. Den blev i februar dog periodisk synet og godkendt uden anmærkninger. Vogn 714, Ford V8 pick-up er nu blevet rigtig indregistreret uden problemer. De nye aluminiums nummerplader vil dog stadig blive afdækket med plader med dens oprindelige AA 68. 503 når den ikke er på gaden. Vogn 389, Bedford kranvogn Kværndrup har fået ny vandpumpe og nye dele i karburatoren. Det er en ganske driftsikker og pålidelig kranvogn som vi sætter stor lid når alt andet svigter. Den har nu fået nye dækplader over de moderne nummerplader, så den nu fremstår med de oprindelige Kværndrup-numre O 1255 når den ikke er på gaden.
Vogn 768, Mercedes ambulance Sæby er helt OK, og er nu blevet forsynet med den korrekte båretype.Vogn 378, Bedford , tidl. sprøjte Horsens. Nu under opbygning til kranvogn. Det går kun langsomt. Der er så mange andre småreparationer på de øvrige vogne som hele tiden får første prioritet. Vi har fået samlet og monteret kranbukken og er nu klar til at begynde at lægge lad. Ud over det, er der skaffet eller renoveret en masse enkeltdele til vognen. Et komplet nyt ledningsnet har jeg stået og lavet derhjemme, og er nu klar til at blive lagt i. Der er altså arbejde til flere år endnu.
Børge Andersen aflagde beretningen for Gelsted Zonen således: Beretning 2014/15. Vi har haft besøg af Frederik og Georg i det forgangne år. De havde bl.a. en del gode ting med til os i form af pumpefittings til sprøjten og samtidig fik vi lovning på slanger til vore slangetromler, når vi engang når så langt. Vi har talt med Georg om hvordan sprøjten skal fremstå efter endt renovering, og er nu blevet enige om at restaurere den så tæt på den originale som muligt. Georg har i den forbindelse nedfældet sprøjtens historie og dens udseende op gennem årene fra den blev indregistreret 11. februar 1948 til den til sidst blev udrangeret og overgik til Falck-Museet Senere i 2002 blev den foræret til Gavnø Slot, hvor Baronen fik den i bryllupsgave til sin samling.
Vi har indkøbt 2 stk. industri varmeblæsere, som Benny har tilsluttet. Det har gjort, at vi kan opholde os i garagen hele vinteren.
Uffe og jeg har været på Stumpemarked i Fredericia Hallerne hvor vi fandt 2 stk. små lyse lygteglas til toplyset på sprøjten
Vi har fået chassiset retur fra maler efter det er færdigmalet med den røde Zone-farve.
Førerhuset har været frem og tilbage mellem maler og garage et par gange først for at få det sandblæst og grundet for anden gang.
Både smedene og tømrerne arbejder i øjeblikket med udskiftning og reparation af rustne plader og råd i træværket på ladet. Hos en af ”Fiffers” arbejdskammerater har vi været så heldige at få foræret det nødvendige træ til karosseriet, meget fint fyrretræ som har ligget tørt og godt i et par år, lige klar til at Peter og Torben kan skære det ud på båndsaven.
Smedene lapper huller og skifter plader ud, et arbejde de normalt ikke arbejder med til daglig, men ud fra resultatet ser det meget fint ud.
Motoren ligger nu adskilt hos Firma Carl Christensen i Odense, den har ventet på at vi fandt de nødvendige reservedele til renoveringen.
Motoren er i en meget ringe tilstand, grundet den har stået i lang tid med vand i cylinderne. Det kræver at de tre cylindre skal bores op til overstørrelse. Ligeledes skal der skiftes hovedlejer og plejlelejer, takthjulskæde og ventiler. Generelt bærer den præg af at den har trukket på den store Asta-pumpe hvor det direkte indgreb, har belastet den meget.
Uffe har nu fået samlet de nødvendige reservedele, som han har skaffet hjem fra England, gennem en kontakt på Sjælland, til en pris af kr. 16.400. Dertil skal lægges Carl Christensens arbejde med udboring af cylindere afslibning af krumtap div. tilpasninger monteringer som beløber sig til 12.641,73 kr. I alt kommer motoren til at koste kr. 28.916.73. Vi er inviteret ind til Carl Christensen i Odense. Her er Torbens bror mekaniker. For at spare lidt på arbejdslønnen vil han hjælpe os med at få den samle den.
VELUX FONDEN har nu udbetalt den sidste rate på kr. 9.438,04, ud af de 50.000 som vi fik bevilget.
I forbindelse med ZRV. ønskede at holde sin generalforsamling her på Holmegården, har vi i de sidste par uger brugt vore torsdagene og lidt til, på garagen. Vi har fået sat Zone-bogstaver og skilt op på facaden, og vi er i gang med at udbedre de største huller på garagen. Men der mangler endnu en del, så den sammen med sprøjten kan fremstå som en Zonestation fra halvtresserne.
Vi håber på at få et rum i Hovedbygningen på Holmegården, så vores arv fra Ib Savander kan udstilles der.
Vores opgave ligger lige nu i at få klargjort førerhus og ladet, til maleren så han kan få det gjort færdig. Derefter skal vi have alle de løse dele fundet frem og efterset. Formand Børge Andersen, Zonen Gelsted.
Vedrørende beretningen for Holbæk Zonen of Flyvetjenesten henvises til den nævnte Power Point. Bjarne Hansen holdt præsentationen for Holbæk Zonen, og Formanden holdt på vegne af Poul Eberhardt præsentationen for Flyvetjenesten.
Formanden fortsatte herefter beretningen således:
Et enkelt nyt projekt vi er gået i gang med er en påbegyndelse af restaureringen af Ford Køln lastbilen til kranvogn. Vi har fået bygget en replika af en original såkaldt Eskildstrup kran, og når de sidste studenter er blevet kørt på Nyvang, er det meningen at opbygningen af bilen til kranvogn skal påbegyndes.
Vi har således nu gang i følgende restaureringsprojekter
ZR 378 Bedford kranvogn replika af Vordingborg kranvogn – ex. sprøjte i Horsens – Helsingør
Ford V8 Ambulance 1938 – Nyvang
ZR 307 Bedford sprøjte fra Slemminge/Maribo – Nyvang
OY-DYZ KZ III ambulancefly – Aeronautisk Aktivitetscenter Avedøre
Opførelse af fly-hangar – Holbæk
ZR 753 Ford Köln kranvogn Horsens – eksterne leverandører
Vores største udfordring er som tidligere omtalt, at vi mangler unge kræfter, hvor de ældre slipper. Og det har ikke noget at gøre med, at der snart ikke er flere, der kan huske Zonen. Mange andre foreninger har et tilsvarende problem, og det handler om, at unge mennesker slet ikke har deres sociale liv i foreningslivet på samme måde som tidligere, og at familiemønster og arbejdsliv er helt ændret, så folk har mindre tid til fritidsinteresser udenfor hjemmet.
I 2014 er der udfyldt 52 effekttilgangssedler. Hver effekttilgangsseddel kan dække over mange genstande, så jeg vil tro, at det samlet set dækker over, at der tilgår samlingen nye ting fra Zonen hver eneste dag, året rundt . Langt det meste er fotos, som f.eks. den samling fra Brønderslev, som blev vist i det seneste nummer af Zone-Nyt.
Men der er også andre gode sager som et sølvfad fra Carl Pedersen i Søllested eller en båre fra Helsinge.
Resultatmæssigt blev 2014 ikke det bedste år, hvilket I vil få at se senere. Vores primære drift gav underskud, og finansiering af de mange restaureringer måtte derfor ske ved træk på egenkapitalen. Heldigvis steg kursen på vores beholdninger, men det kunne ikke opveje udgifterne.
Det vedtagne investeringsbudget for 2015/2016 er som følger:
Ambulance Ford V8 Nyvang kr. 25.000 heraf udbetalt kr. 10.000.
Bedford sprøjte ZR 307 Nyvang kr. 60.000 heraf udbetalt kr. 20.000.
Bedford kran ZR 378 Helsingør kr. 50.000 heraf udbetalt kr. 25.000.
Ford Köln ZR 753 Hobro:
Kr. 25.000 til bygning af kran.
Kr. 50.000 til øvrigt smedearbejde.
Kr. 50.000 til øvrig opbygning.
I alt kr. 260.0000.
Ikke mindst produktion og udsendelse af ZONE-NYT er en bekostelig affære, men det er på den anden side bestyrelsens vurdering, at bladet er afgørende for at sikre kontakten til medlemmerne.
Medlemsstatus:
Antal medlemmer: 303
Foreninger: 23 mod 22 året før
Vi har 23 foreningsmedlemmer og 303 enkeltmedlemmer. Ved sidste bestyrelsesmøde var der 15 der skulle rykkes. Otte har betalt, to er sluppet i 2014 men genoptaget i 2015 og resten, fem medlemmer, er tabt. Der kommer fortsat nye medlemmer, men de nye kan ikke opveje tabet af medlemmer der falder fra pga. alder.En særlig tak blev rettet til Ingelise Nielsen for den nære kontakt med alle medlemmer.
Tak til Danmarks Tekniske Museum, Andelslandsbyen Nyvang og Middelfart Kommune / Holmegården samt Falck for godt samarbejde og til alle medlemmer og frivillige for støtte og indsatsen. Uden Jer var dette ikke muligt, og vores virke går fortsat den rigtige vej.
Der var ikke spørgsmål eller bemærkninger til beretningen af betydning for referatet,og dirigenten konstaterede, at den var godkendt enstemmigt.
Ad dagsordenens pkt. 3: Regnskab
Aage Jelstrup gennemgik regnskabet i oversigtsform og at regnskabet var revideret af Bjarne Kogsbøll, generalforsamlingsvalgt revisor.
Der var ikke spørgsmål eller bemærkninger til regnskabet, hvorfor dirigenten konstaterede, at han anså regnskabet for vedtaget enstemmigt.
Ad dagsordenens pkt. 4: Kontingent/budget 2016
Formanden oplyste, at bestyrelsen foreslog uændret kontingent.
Der var ingen bemærkninger hertil, hvorfor dirigenten konstaterede, at forslaget var enstemmigt vedtaget.
Det årlige kontingent er herefter fortsat kr. 225,00 for enkeltpersoner og kr. 300,00 for ægtefæller.
Ad dagsordenens pkt. 5: Valg af bestyrelse
Dirigenten oplyste, at bestyrelsesmedlemmerne Aage Jelstrup, Georg Tegne-Hansen, Christian Jensen var på valg og at alle modtog genvalg.
Formanden oplyste, at bestyrelsen foreslog nyvalg af Bjarne Hansen for Holbæk-Zonen.
I det forsamlingen gav akklamation, anså dirigenten de pågældende for genvalgt og nyvalgt enstemmigt.
Ad dagsordenens pkt. 6: Valg af revisorer
Til revisorer genvalgtes ved akklamation Bjarne Kogsbøll mens Poul Køster nyvalgtes.
Ad dagsordenens pkt. 7: Indkomne forslag
Der var ikke fremsat forslag.
Ad dagsordenens pkt. 8: Eventuelt
Poul Køster takkede formanden for hans indsats for foreningen.
Preben Rebsdorff bemærkede, at bestyrelsesmedlem Preben Kjær aldrig deltog i generalforsamlingen, hvilket burde være en forudsætning.
Børge Schnack foreslog, at man sparede porto ved at udsende bladet via lokalforeningerne, og at man overgik til anden betalingsform end PBS. Ingelise Nielsen svarede, at det ikke lod sig gøre rent logistisk at udsende bladet på anden måde end ved Postvæsnet, og at uanset at PBS var en dyr betalingsform, var den enkel og sikrede størst mulig gentegning hvert år.
Da der ikke var flere bemærkninger, afsluttede dirigenten generalforsamlingen, i det han takkede for god ro og orden.
Formanden takkede dirigenten for god og myndig ledelse af generalforsamlingen, der herefter kunne betragtes for afsluttet.
Endelig takkede formanden endnu engang Gelsted Zonens medlemmer og ægtefæller for det flotte arrangement. Til ære for alle deltagende kvinder sang de mandlige deltagere “Zone-konens sang”.
Referatets rigtighed attesteres:
Nykøbing S. den 4. august 2015
Poul Køster
(sign)
Ad dagsordenens pkt. 2: Bestyrelsens beretning
Formanden aflagde beretningen på bestyrelsens vegne således: